Krop
Forstå din krops signaler
Din krop rummer mere visdom end din dybeste filosofi. Ordene stammer fra Friedrich Nietzsche. Han må have kendt en kvinde, er min første tanke. For kvindekroppen med alle dens hormoner er vanvittig intelligent og laver ikke bare fejl. Den prøver blot at indstille sig BIO – LOGISK efter det miljø, kvinden sætter sig selv i. Og fordi rigtig mange kvinder lever på en måde, som er et evolutionært mismatch til den biologiske natur, kommer kroppen og sindet til at larme. For at vække og bringe hende tilbage til et bæredygtigt liv.
Måske du tænker, at det da ikke kan passe, for kønshormonerne styrer primært, hvornår jeg bløder eller ikke bløder. Her må jeg bare sige, at kønshormonerne påvirker så meget mere end det. De styrer ikke blot reproduktionen, men er en pacemaker i kroppens øvrige fysiologi. Kønshormonerne påvirker alt fra funktionen af immun- og nervesystemet til kredsløbet, vejrtrækningen, metabolismen og ikke mindst de kognitive funktioner og humøret. De kan således medvirke til symptomer fra hele kroppen.
Stress giver ubalancer
Hvor mænd kun er styret af en 24 timers døgnrytme kontrolleret af de to modsatrettede hormoner melatonin og kortisol, har kvinders fysiologi fået en ekstra dimension oveni med kønshormonerne. En 28 dages cyklus styret af de to kvindelige hormoner – østrogen og progesteron. Døgnrytmens hormoner og menstruationscyklus er dog viklet tæt sammen og kodeordet er: Kortisol alias kroppens langtidsstresshormon.
Lige præcis denne forbindelse er årsagen til, at stress ofte giver ubalancer ind i menstruationen enten med uregelmæssigheder, stærk eller ingen blødning, smerter, PMS, hovedpine eller noget helt syvende.
Kønshormonerne er således den termostat, der på et tidligt tidspunkt sladrer, når livet ikke leves i overensstemmelse med de basale behov af alle arter, eller den du er på det dybeste plan. Og sikke en gave at have fået sådan et udstyr, der har potentialet til at bevidstgøre kvinden inden de uhensigtsmæssige mønstre har ført til sværere ubalancer og sygdomme af alle arter. Så når kroppen eller sindet larmer i forbindelse med menstruationscyklus, overgangsalderen og/eller menopausen er det tid til at kigge indefter og på måden, du lever og oplever livet på.
Kønshormoner er termostaten, der sladrer, når du ikke lever i overensstemmelse med dine behov og den, du er
Hormoner på dansegulvet
Alle slags hormoner er små signalmolekyler, der dannes af kirtler forskellige steder i kroppen. Derfra transporteres de rundt og påvirker de celler, som har en lille modtager alias receptor på overfladen. Der findes kønshormoner, stresshormoner, stofskiftehormoner, blodsukkerregulerende hormoner, søvnhormoner og flere andre. Alle hormoner påvirker i større eller mindre grad hinanden. Forestil dig et dansegulv. Her svinger hormonerne rundt mellem hinanden i hver deres specifikke rytme. Når et hormon begynder at komme ud af takt og ikke holder kursen, støder det potentielt ind i de andre og kan foranledige, at de tillige mister fodfæstet og vælter.
Det helt specielle ved en kvinde er den ekstra dimension, som de cykliske kønshormoner kommer med. Symbolsk set betyder det, at hormonerne er viklet endnu tættere sammen ude på dansegulvet. De danser en intim cirkeldans i stedet for at bevæge sig rundt ved siden af hinanden. Kønshormonerne holder de blodsukkerregulerende- og stofskiftehormonerne i hånden, mens langtidsstresshormonet kortisol står lige overfor og nemt kan spænde ben for både kønshormonerne og de to sidemakkere. Og så falder de som dominobrikker.
Konsekvenser af stress
En stressende livsstil forårsager først en ubalance ind i selve kortisolproduktionen, der både kan blive for høj og langt senere
i forløbet for lav. Samtidig ses også en dys-regulering i den cykliske døgnproduktion, så kortisol ikke længere er højest om morgenen og laves om aftenen. I stedet fremkommer en situation, hvor kortisol opnår et højdepunkt om aftenen. Fænomenet giver anledning til en såkaldt aften-opklaring med mere energi og humør, hvilket er unaturligt på dette tidspunkt. Samtidig hæmmer kortisol melatoninproduktionen, så det bliver en nedadgående spiral rent søvnmæssigt hvor det bliver sværere både at falde i søvn og sove igennem. Til gengæld stiger kortisol ikke korrekt om morgenen, hvilket kan gøre det svært at vågne om morgenen, selv om du har fået tilstrækkelig med søvn. Dette er ikke kun problematisk for søvnen og døgnrytmen men for hele hormonsystemet.
På et fysiologisk plan sker der forsimplet følgende. Binyrerne står for cirka 10% af den samlede kønshormondannelse før menopausen og størstedelen efterfølgende særligt for progesteron. Her dannes også kortisol. Udgangspunktet for kortisol er enten progesteron eller dets forstadie. Derved vil en øget kortisolproduktion give anledning til et stort pres på disse to. Her er det vigtigt at forstå, at rent biokemisk er der ikke en uendelig kapacitet til at producere hormoner. Da kortisol er et overlevelseshormon, vil kroppen altid favorisere dette over at vedligeholde balancen i de to øvrige. Det vil sige, at en stor kortisolproduktion kan mindske mængden af progesteron. Dernæst påvirker kortisol ude på celleplan effekten af progesteron, da det kan optage pladsen i receptoren. Dermed mindskes det samlede progesteronaftryk i kroppen.
Kortisol kan ligeledes øge omdannelsen af stofskiftehormonet T4 til det inaktive T3 (revers) i stedet for det aktive T3, som er det, der virker ude på celleplan. Derved bliver stofskiftet lavere, og der kan komme træthed, vægttab, hårtab, forstoppelse, tør hud og meget mere. Derudover sænkes hastigheden på dannelsen af kønshormoner, da stofskiftehormonerne er en form for antændings speeder ind i denne proces.
Kortisol påvirker blodsukkerreguleringen, så der over tid med høje niveauer af stresshormonet i blodet opstår insulinresistens. Sukkeret får altså svært ved at komme fra blodet ind i cellerne og det kan give energidyk gennem dagen, træthed efter måltider og generelt mere inflammation.
Desuden kan dannelsen af særligt østrogen påvirkes. Din krop rummer mere visdom end din dybeste filosofi. Ordene stammer fra Friedrich Nietzsche. Han må have kendt en kvinde, er min første tanke. For kvindekroppen med alle dens hormoner er vanvittig intelligent og laver ikke bare fejl. Den prøver blot at indstille sig BIO – LOGISK efter det miljø, kvinden sætter sig selv i. Og fordi rigtig mange kvinder lever på en måde, som er et evolutionært mismatch til den biologiske natur, kommer kroppen og sindet til at larme. For at vække og bringe hende tilbage til et bæredygtigt liv.
Måske du tænker, at det da ikke kan passe, for kønshormonerne styrer primært, hvornår jeg bløder eller ikke bløder. Her må jeg bare sige, at kønshormonerne påvirker så meget mere end det. De styrer ikke blot reproduktionen, men er en pacemaker i kroppens øvrige fysiologi. Kønshormonerne påvirker alt fra funktionen af immun- og nervesystemet til kredsløbet, vejrtrækningen, metabolismen og ikke mindst de kognitive funktioner og humøret. De kan således medvirke til symptomer fra hele kroppen.
Stress giver ubalancer
Hvor mænd kun er styret af en 24 timers døgnrytme kontrolleret af de to modsatrettede hormoner melatonin og kortisol, har kvinders fysiologi fået en ekstra dimension oveni med kønshormonerne. En 28 dages cyklus styret af de to kvindelige hormoner – østrogen og progesteron. Døgnrytmens hormoner og menstruationscyklus er dog viklet tæt sammen og kodeordet er: Kortisol alias kroppens langtidsstresshormon.
Lige præcis denne forbindelse er årsagen til, at stress ofte giver ubalancer ind i menstruationen enten med uregelmæssigheder, stærk eller ingen blødning, smerter, PMS, hovedpine eller noget helt syvende.
Kønshormonerne er således den termostat, der på et tidligt tidspunkt sladrer, når livet ikke leves i overensstemmelse med de basale behov af alle arter, eller den du er på det dybeste plan. Og sikke en gave at have fået sådan et udstyr, der har potentialet til at bevidstgøre kvinden inden de uhensigtsmæssige mønstre har ført til sværere ubalancer og sygdomme af alle arter. Så når kroppen eller sindet larmer i forbindelse med menstruationscyklus, overgangsalderen og/eller menopausen er det tid til at kigge indefter og på måden, du lever og oplever livet på.
Få styr på dine behov – – og sænk kortisol i kroppen
Fordi kortisol stiger ved ubalance
Som du måske nu allerede godt kan fornemme, har langvarige stressende livsomstændigheder ikke en gavnlig effekt på kønshormonerne og de øvrige hormoner. Derfor kommer kroppen og sindet til at larme. Ikke mindst hvad gælder symptomer af alle arter relateret til menstruationscyklus. Så her er det virkelig tid til at kigge indefter og vurdere, om livet leves på en måde, hvor de basale behov efterkommes. For kortisolproduktionen øges, når dette ikke er tilfældet.
- Læg ud med basale fysiske behov
Hvor er så oplagt at starte? Ved de basale fysiske behov er svaret. Grundlæggende handler det om at være sin egen mor og sørge for at få nok søvn, daglige toiletbesøg, en god kost med tre hovedmåltider og gåture i frisk luft.
Det vil sige efterleve de gamle dyder. Ro, renlighed og regelmæssighed. Indadvendte stille aktiviteter såsom åndedrætsøvelser eller bare at sidde i naturen er meget gavnlige i denne fase. For de frembringer den forbundethed og eftertænksomhed, som er nødvendig for at mærke sig selv og forstå sin situation fra et højere perspektiv. - Dæk herefter basale mentale behov
Dernæst må du kigge dybere ind i de basale psykiske, emotionelle og sociale behov. Det handler blandt andet om behovet for samhørighed, hvor kvinden må inkludere sig selv i ligeværdige og nærende relationer.
For vi mennesker er i sandhed flokdyr, og kvindens særlige kodning kræver opbyggende fællesskaber, nærvær og dybde.
Og der skal være mening i livet, for ellers siver de grå skygger langsomt ind i hjertet. Mening forudsætter en kontakt til det emotionelle i kvinden, for det kan ikke tænkes, kun mærkes. Og så må kvinden være den, hun er – og ikke det omverdenen eller livet har lært hende. Med andre ord må du som kvinde træde ind i det autentiske jeg.
Ved at begynde at lytte til kroppen og forstå dens kald, opnås mulighed for kropslig balance på et helt nyt plan og livet vil i langt højere grad berige dig som kvinde indefra. Det er en rejse, ingen fortryder. Men den kræver nysgerrighed, tålmodighed og rummelighed med dig selv.
Hormoner på dansegulvet
Alle slags hormoner er små signalmolekyler, der dannes af kirtler forskellige steder i kroppen. Derfra transporteres de rundt og påvirker de celler, som har en lille modtager alias receptor på overfladen. Der findes kønshormoner, stresshormoner, stofskiftehormoner, blodsukkerregulerende hormoner, søvnhormoner og flere andre. Alle hormoner påvirker i større eller mindre grad hinanden. Forestil dig et dansegulv. Her svinger hormonerne rundt mellem hinanden i hver deres specifikke rytme. Når et hormon begynder at komme ud af takt og ikke holder kursen, støder det potentielt ind i de andre og kan foranledige, at de tillige mister fodfæstet og vælter.
Det helt specielle ved en kvinde er den ekstra dimension, som de cykliske kønshormoner kommer med. Symbolsk set betyder det, at hormonerne er viklet endnu tættere sammen ude på dansegulvet. De danser en intim cirkeldans i stedet for at bevæge sig rundt ved siden af hinanden. Kønshormonerne holder de blodsukkerregulerende- og stofskiftehormonerne i hånden, mens langtidsstresshormonet kortisol står lige overfor og nemt kan spænde ben for både kønshormonerne og de to sidemakkere. Og så falder de som dominobrikker.
Konsekvenser af stress
En stressende livsstil forårsager først en ubalance ind i selve kortisolproduktionen, der både kan blive for høj og langt senere
i forløbet for lav. Samtidig ses også en dys-regulering i den cykliske døgnproduktion, så kortisol ikke længere er højest om morgenen og laves om aftenen. I stedet fremkommer en situation, hvor kortisol opnår et højdepunkt om aftenen. Fænomenet giver anledning til en såkaldt aften-opklaring med mere energi og humør, hvilket er unaturligt på dette tidspunkt. Samtidig hæmmer kortisol melatoninproduktionen, så det bliver en nedadgående spiral rent søvnmæssigt hvor det bliver sværere både at falde i søvn og sove igennem. Til gengæld stiger kortisol ikke korrekt om morgenen, hvilket kan gøre det svært at vågne om morgenen, selv om du har fået tilstrækkelig med søvn. Dette er ikke kun problematisk for søvnen og døgnrytmen men for hele hormonsystemet.
På et fysiologisk plan sker der forsimplet følgende. Binyrerne står for cirka 10% af den samlede kønshormondannelse før menopausen og størstedelen efterfølgende særligt for progesteron. Her dannes også kortisol. Udgangspunktet for kortisol er enten progesteron eller dets forstadie. Derved vil en øget kortisolproduktion give anledning til et stort pres på disse to. Her er det vigtigt at forstå, at rent biokemisk er der ikke en uendelig kapacitet til at producere hormoner. Da kortisol er et overlevelseshormon, vil kroppen altid favorisere dette over at vedligeholde balancen i de to øvrige. Det vil sige, at en stor kortisolproduktion kan mindske mængden af progesteron. Dernæst påvirker kortisol ude på celleplan effekten af progesteron, da det kan optage pladsen i receptoren. Dermed mindskes det samlede progesteronaftryk i kroppen.
Kortisol kan ligeledes øge omdannelsen af stofskiftehormonet T4 til det inaktive T3 (revers) i stedet for det aktive T3, som er det, der virker ude på celleplan. Derved bliver stofskiftet lavere, og der kan komme træthed, vægttab, hårtab, forstoppelse, tør hud og meget mere. Derudover sænkes hastigheden på dannelsen af kønshormoner, da stofskiftehormonerne er en form for antændings speeder ind i denne proces.
Kortisol påvirker blodsukkerreguleringen, så der over tid med høje niveauer af stresshormonet i blodet opstår insulinresistens. Sukkeret får altså svært ved at komme fra blodet ind i cellerne og det kan give energidyk gennem dagen, træthed efter måltider og generelt mere inflammation.
Desuden kan dannelsen af særligt østrogen påvirkes.
Relaterede historier
Mest læste
