Krop

Et mere aktivt liv med færre gigtsmerter

Slidgigt er en kronisk sygdom, som rammer mange af os, når vi bliver ældre. Symptomerne er ledsmerter, som kan gøre dig inaktiv, fordi bevægelse gør ondt. Men inaktivitet er også skadeligt for helbredet, så derfor kan det være godt at lære glucosamin at kende. Med glucosamin kan du få en genvej til færre smerter, mere aktivitet i hverdagen og bedre livskvalitet.

Din krop er til for at blive brugt, og det gælder hele livet. Derfor er det lidt uheldigt, når vi bruger betegnelsen slidgigt, for det er ikke forkert at bruge sin krop. Det er værre, når kroppen holdes for meget i ro.

For det første skyldes slidgigt ikke nødvendigvis slid. Mange læger bruger i dag ­betegnelsen artrose for at imødegå denne misforståelse. For det andet risikerer du ­nogle alvorlige sygdomme, som påvirker din livskvalitet mere end gigtsmerterne, hvis du ikke bruger din krop.

Så hvis du er en af de 15.000 danskere, som hvert år bliver diagnosticeret med slidgigt, er det vigtigste at finde frem til, hvordan du kan komme i bevægelse, uden at det gør for ondt. Her kan glucosamin være en hjælp.

Aktivitet og ledstyrke

Det er rigtigt nok, at et led med slidgigt er nedbrudt.

Det er brusken, som er ved at forsvinde. Nogle steder er den så tynd, at knoglerne ­gnider mod hinanden ved aktivitet. Brusk­skaden betyder, at led kan blive ømme, smertende og hævede. Ofte gør leddet ondt, når du skal i gang efter at have siddet stille, og det kan få mange til at undgå bevægelse.

Men aktivitet skaber blodgennemstrømning i leddene, som dermed får tilført ny energi. Det fungerer som forebyggelse mod yder­ligere skade på brusken. Samtidig styrker motion de sener og muskler, som ligger rundt om leddet. Det hjælper med til at dulme smerterne.

Ved slidgigt anbefales det at lave vægttræning. En række studier har vist, at vægttræning er mest effektivt til at aflaste smerteplagede led.

Men det allervigtigste er, at du kommer ud og kommer i gang. Den vedholdende, daglige indsats gør den største forskel.

Virkningen styrkes ved langvarig brug

Den vedvarende indsats er også nøglen til at få maksimalt udbytte af kosttilskuddet glucosamin som symptombehandling af slidgigt. Flere videnskabelige undersøgelser har beskrevet, at glucosamin typisk først har fuld effekt efter brug i 2 til 4 uger – i nogle tilfælde dog helt op til 12 uger. På dette tidspunkt konstateres til gengæld en stor forskel i både bevægelighed og smertereduktion for forsøgsdeltagere på glucosamin i sammenligning med de deltagere, som får placebo.

Effekten af glucosamin fortsætter stabilt i mange år og giver lindring af ømme led, når man fortsætter med at tage tilskuddet. Patienter, som stopper med at tage tilskuddet, rapporterer, at smerter og stivhed vender tilbage.

Man siger, at ledbrusk ikke kan gendannes, når det først er nedbrudt. Men sagen er måske ikke helt så enkel, for det kan også lindre symptomer mærkbart, når man giver næring til den brusk, som stadig er intakt.

Flere studier peger i retning af, at gluco­samin tilfører den tilbageværende ledbrusk en ny energi og modstandskraft, som bidrager til at øge bevægeligheden og dæmpe smertesymptomerne.

“Det allervigtigste er, at du kommer ud og kommer i gang. Den vedholdende, daglige indsats gør den største forskel”

Naturligt glucosamin

Det er heller ikke så mærkeligt, at glucosamintilskud har effekt, for glucosamin er et ­naturligt stof, som kroppen også selv producerer med henblik på at vedligeholde brusken. Ud over at være en byggesten til ledbrusk ­bidrager glucosamin til at hæmme inflammationsprocessen i et led med slidgigt. Det sker primært via en hæmmende effekt på nogle nedbrydende enzymer.

Kroppens egen produktion af glucosamin foregår i de celler, som producerer brusk og bindevæv. Her fungerer glucosamin som et forstadie til nogle af ingredienserne i ’proteo­glykanerne’, der giver ledbrusken slidstyrke og fleksibilitet. Blandt de vigtige proteogly­kaner kendes hyaluronsyre og chondroitin.

Basis for udvinding af glucosamin til kosttilskud er rejer og andre skaldyr. Den anbefalede dosis (1.000-1.500 mg) er typisk afvejet mod kroppens evne til at optage og omsætte stoffet. Der er ingen evidens for, at man kan øge effekten ved at forhøje sit indtag.

Den bedste optagelighed

Når nogle patienter i videnskabelige studier har mere udbytte af glucosamin end andre, skyldes det formentlig, at glucosamin kan produceres i flere forskellige former. Men det er formen glucosaminsulfat, som kroppen har lettest ved at optage og sende ud i systemet. Derfor er det også i studier, som bruger glucosaminsulfat, at man ser de mest positive resultater.

I Danmark er de fleste glucosaminpræ­parater af sulfat-typen.

Det gælder ikke mindst Glucosamin ­Pharma Nord, der var det første danske ­glucosamintilskud på markedet. Glucosamin Pharma Nord er produceret i lægemiddelkvalitet og er i handlen hos helsekostbutikker, på apoteker og i Matas.

“Glucosamin er et naturligt stof, som kroppen også selv producerer med henblik på at ved­ligeholde brusken”

Dokumentation for effekt i knæet

Virkningen af glucosamin er blevet undersøgt i talrige studier, siden de gode behandlingsmuligheder for slidgigtpatienter blev opdaget sidst i 1990’erne.

De bedste studier er lavet med patienter, som har artrose i knæet. Derfor er det også effekten på ledsmerterne i knæet, glucosamin-producenter har lov til at fremhæve. Langt de fleste af Danmarks ca. 400.000 tilfælde af slidgigt er i knæene (ca. 270.000).

Effekten af glucosamin rammer dog hele kroppens evne til at nære og vedligeholde ledbrusk. Så der er basis for at formode, at glucosamin har samme effekt på alle dine led.

Smertestillende med bivirkninger

Gigtsmerter er kroniske smerter, og det kan føre til et dagligt forbrug af de smertestillende midler, der sælges i håndkøb. Smertestillende kan lette hverdagen og gøre det lettere for dig som gigtramt at udføre dine daglige pligter eller dyrke motion.

Men det er en lettelse, som har en bagside.

Dels klinger effekten af smertestillende midler af, hvis du tager dem hver dag gennem uger og måneder. Nogle patienter risikerer endda at blive mere smertefølsomme. Du bør aldrig overskride daglig dosis af smertestillende midler, uanset om du føler, du har behov. Og selv hvis du overholder doseringen, har både NSAID-midler (dem der hedder noget med ’brufen’) og paracetamol ved langtidsbrug en alvorlig risiko for bivirkninger som maveproblemer eller endda hjertekarsygdom.

Bivirkningerne ved glucosamin er uhyre små. I flere studier ligger ­glucosamins bivirkninger på niveau med placebo.

GLA:D-træning og den positive spiral

Danske forskere har udviklet træningsprogrammet GLA:D, som er målrettet mennesker med slidgigt især i hofter, knæ og fodled. Vedholdende GLA:D-træning er påvist at være dobbelt så effektivt som smertestillende medicin i forhold til bevægelighed og smertedæmpning – men uden risiko for bivirkninger.

Træningen er tilrettelagt efter principper, så leddene påvirkes i et neutralt mønster. Dermed ­reduceres smerte ved træning og efterfølgende ømhed, hævelse eller inflammation.

Samtidig styrkes muskulaturen omkring de udsatte led. De styrkede muskler letter belastningen af de knogleflader, hvor ledbrusken er skadet.

Med glucosamin-tilskud kan du samtidig dæmpe smertesignaler og give kroppen mulighed for at vedligeholde sund brusk, side­løbende med at du træner. Der er altså mulighed for at komme ind i en positiv spiral, hvor reducerede smerter og hævelse gør det muligt at optrappe træningen – med endnu bedre bevægelighed, færre smerter og mindre behov for at tage smertestillende midler.

På Gigtforeningens website ­findes en oversigt over tilbud om GLA:D-træning.