Få klar besked om gluten

1. Mad uden gluten er sundere
Nej, mad uden gluten er ikke sundere, men har du cøliaki eller glutensensitivitet, skal gluten undgås. De officielle Kostråd anbefaler fuldkorns­produkter, hvoraf mange indeholder gluten, fordi de bidrager med fibre, vitaminer og mineraler, mætter godt og forebygger flere livsstilssygdomme.

2. Gluten gør dig oppustet
Gluten gør dig ikke nødvendigvis oppustet. ­Mange mennesker tåler gluten og oplever ingen gener ved at spise det. Men oppustethed kan være et tegn på glutenintolerance. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem indtag af gluten og op­pustethed hos alle. Du kan nemlig sagtens være oppustet af andre årsager. 

3. Gluten udfordrer kun dig med cøliaki
Du behøver derfor ikke have cøliaki for at ­opleve problemer forårsaget af gluten. Indtag af gluten kan udløse mange forskellige gener, som det kan være svært at finde årsagen til.

Glutenintolerance dækker over flere tilstande, hvor gluten har en negativ indvirkning på kroppen. Cøliaki, non-cøliaki glutensensitivitet, dermatitis herpetiformis (hudsygdom forbundet med cøliaki) og hvedeallergi er forskellige eksempler på gluten­intolerance, hvor gluten påvirker tarmen, huden og/eller nervesystemet negativt. 

4. Symptomer på gluten-intolerance er kun fysiske
Det er forskelligt. Nogle oplever nemlig også ­mentale symptomer. Tidligere blev cøliaki opfattet som en sygdom, der udelukkende påvirker optagelsen af ­næring. I dag ses ­cøliaki som en systemisk sygdom, der kan påvirke flere organsystemer – herunder nervesystemet. Studier har vist, at særligt personer med cøliaki kan opleve mentale helbredssymptomer ved indtagelse af gluten. Det kan være symptomer som koncentrationsbesvær, depression, hovedpine og hjernetåge samt glutenataksi. Sidstnævnte medfører symptomer som eksempelvis balance- og gangbesvær og sløret tale. 

Når gluten påvirker tarmens funktion, kan det svække de proteiner, der holder tarmcellerne tæt sammen. Det gør tarmen utæt, hvilket tillader antistoffer fra immun­systemet og inflammatoriske signalstoffer at trænge ind i blodbanen. ­Disse stoffer kan nå hjernen og forstyrre den ­såkaldte tarm-hjerne-akse (kommunikations­system mellem tarmen og hjernen), hvilket kan føre til symptomerne nævnt ovenfor. 

Desuden kan det i studier være vanskeligt at afgøre ­årsagssammenhæng. Eksempelvis kan det være svært at afgøre, om årsagen til depression skyldes gluten eller den stress og bekymring, som kan være forbundet med at skulle leve med en autoimmunsygdom som cøliaki.  

5. Mad uden gluten forbedrer energi og koncentration
Hvis du ikke tåler gluten, kan det påvirke din koncentration. Når gluten forstyrrer fordøjelsen, får kroppen svært ved at optage næringsstoffer, hvilket kan føre til lavere energi­niveau. I sådanne tilfælde kan en glutenfri kost have en ­positiv effekt på både energi og koncentration. Tåler du ­derimod gluten, vil en glutenfri kost sandsynligvis ikke forbedre dit energiniveau eller din koncentration.

6. Gluten findes kun i hvede
Gluten findes i rug, byg og de gamle hvedesorter som spelt, enkorn og emmer. Havre er naturligt glutenfrit, men det er ikke nødvendigvis 100 procent glutenfrit, fordi havren kan blive forurenet med gluten fra andre kornsorter ude på marken eller under forarbejdningen. For helt at undgå gluten fra havre kan du vælge produkter, der er certificeret glutenfri.   

7. Det er besværligt at leve glutenfrit
Det er både sandt og falsk, fordi det  jo afhænger af den enkeltes livssituation. Men for langt de fleste kræver det en ekstra indsats, fordi gluten findes i rigtig mange almindelige fødevarer og kommer i mange afskygninger. Desuden kræver det også viden om, hvad fødevarer og drikke er lavet på basis af. Man tænker ikke nødvendigvis på, at øl indeholder gluten, fordi det er brygget på malt, der er spiret (glutenholdigt) korn. Eller at bulgur og couscous er knækkede hvedekerner. 

Nogle mennesker tåler små mængder eller spor af gluten, hvilket gør det lettere at spise ude og købe færdigretter. For andre skal selv små mængder undgås, hvilket kræver mere opmærksomhed og planlægning. Det kan være særligt krævende for forældre til børn med glutenintolerance, fordi de skal sikre glutenfri alternativer i skolen, til fødselsdage og andre sociale arrangementer. Børn og unge kan også føle sig begrænsede, anderledes eller udenfor.

Selvom udvalget af glutenfri produkter er vokset markant de seneste år, er produkterne væsentlig dyrere, ikke tilgængelige alle steder, og kvaliteten er meget varierende. Et højt indhold af sukker og mangel på sunde kostfibre er typiske udfordringer ved glutenfri produkter. Er der andre fødevarer, man ikke tåler, kan det også være en udfordring at finde færdige produkter uden disse – eksempelvis æg og mælk. 

På den positive side oplever mange, at de med tiden får styr på kostomlægningen, bliver mere kreative i køkkenet og får kendskab til nye råvarer. For nogle betyder det endda en sundere kost, fordi man laver mere mad fra bunden og bruger færre forarbejdede produkter. Derfor kan det opleves som besværligt og håbløst i begyndelsen, men det bliver lettere og mere naturligt med tiden.

8. Gluten findes kun i brød og pasta
Gluten findes ikke kun i brød og pasta – men i langt flere fødevarer, end vi måske umiddelbart tror. Det er let at genkende de oplagte kilder som brød, kiks, kager, knækbrød og pasta. Men gluten kan også gemme sig i fødevarer, hvor vi ikke forventer det. Det kan være i saucer, dressinger, mayonnaise, pålæg, slik, chips, nøddeblandinger, morgenmads­produkter, bouillon, sojasauce og øl. Gluten bruges ofte som bindemiddel eller fortykningsmiddel i forarbejdede produkter, og derfor er det vigtigt at læse ingredienslisten grundigt, hvis man skal undgå gluten.

9. Hvedeallergi og cøliaki er det samme
Cøliaki er ikke en allergi – men en autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens eget immunsystem fejlagtigt angriber kroppens egne celler – i dette tilfælde slimhinden i tynd­tarmen. Tyndtarmen er dækket af små ’fangarme’ kaldet villi og mikrovilli, som hjælper kroppen med at optage næringsstoffer fra maden. Strukturen på villi og mikrovilli gør, at tyndtarmen har et meget stort overfladeareal, hvilket er vigtigt for at kunne optage næringsstofferne fra maden. Ved cøliaki bliver disse små ’fangarme’ ødelagt, og det reducerer tarmens overflade og dens evne til at optage næring. 

Derimod er hvedeallergi en klassisk fødevareallergi, hvor immunsystemet reagerer på fremmede proteiner i hvede – det kan være gluten, men også andre proteiner. Kroppen danner et særligt antistof, kaldet IgE, som reagerer på disse proteiner, som om de var farlige, selvom de ikke er det. Denne reaktion kan give allergiske symptomer som diarré, kløe, opkast eller mavesmerter.

Kilder: Coeliac.org.uk, Celiac Disease and Neurological Manifestations: From Gluten to Neuroinflammation, mdpi.com, Alessio Fasano: Gluten Freedom, kapitel 3 og 6.