”Vi skal tage vores mad alvorligt”

Nogle mener, at tarotkort eller stjernetegn kan sige, hvem en person er. Hvis du skal blive ­klogere på Adam Price som menneske, skal du bare kigge i hans kummefryser. Den står i hans charmerende sommerhus i Odsherred, hvorfra de seneste sæsoner af DR’s madprogram ’Spise med Price’ er ­optaget.

Alle boksene i det iskolde dyb er nøje ­arkiveret med datomærkninger, indhold og nogle med det Tv-program, de er blevet ­kreeret i. Det er lige før, der er en indholds­fortegnelse til at finde rundt i det forunderlige forråds­lager.

For når det kommer til mad, er Adam ­meget organiseret. Ikke bare for ordenens skyld. Han kæmper nemlig for mere omtanke, når det kommer til den overflod af madvarer, vi har tilgængelig i Danmark.

– Den gennemsnitlige dansker er kun ­blevet rigere og rigere, og vi har levet i en vanvittig luksus i flere generationer. Det skal vi tage alvorligt, og vi skal ikke leve i ødselhed, bare fordi vi kan. Vi lever på en forpint klode, hvor vi i den vestlige del bruger meget mere, end vi må. Det er vi simpelthen nødt til at lave om på, siger Adam.

Mormors værdier lever videre

Adams kærlighed for at bekæmpe madspild startede lang tid før, resten af samfundet forstod alvoren. Hans mormor var forstadsfrue, morfaren var landsretssagfører, og de manglede ingenting. Alligevel var mormoren en sparsommelig frue, som ikke smed noget ud. En kultur, der var en fast del af den genera­tion. Og det lagde Adam mærke til allerede som barn.

– Når jeg tænker tilbage, synes jeg virkelig, det er i orden! Det er god husmor- og ­husfarskik, at uanset om du har råd eller ej, så passer du på dine varer og bruger alt det, du kan. Det er noget, jeg har taget med, lige fra jeg selv begyndte at lave mad, fortæller han.

Hvis du genser de første sæsoner af ­’Spise med Price’, kan du også se, hvordan Adam gemmer på alle rester og slatter fra de mange måltider, der bliver kokkereret.

– James driller mig hele tiden og omtaler mig som krigsbarnet i programmerne, fordi jeg gemmer på alt, som skulle der ­opstå krig, siger Adam.

Inden optagelserne til et afsnit, bliver der altid handlet dobbelt op på råvarerne, så de to brødre kan lave retten om, hvis de laver fejl. Efter sidste take bliver de overskydende råvarer delt mellem TV-holdet, så de ikke går til spilde. Men så er der alle resterne af mad, som er lavet og nogle ­måske endda nippet af. Dem tager Adam.

– Retterne ryger lige ned i min kummefryser i sommerhuset og bliver til fremtidige middage, fortæller han og tilføjer, at han har samme indstilling ved familiemiddage.

– Der er mange, der smider resterne af deres sovs ud til jul. Jeg kunne ikke drømme om det. Alle de kræfter der er brugt på at koge en fond og lave en lækker sovs skal ikke gå til spilde. Jeg fryser det ned og bruger det i sammenkogte retter, og pludselig er min bolognese forvandlet til noget endnu bedre.

“Vi lever på en forpint klode, hvor vi i den vestlige del bruger meget mere, end vi må. Det er vi simpelthen nødt til at
lave om på”

En rolle, der forpligter

En undersøgelse fra HelloFresh fra 2023 viser, at stjernekokke er på tredjepladsen over dem, vi danskere lader os inspirere af i madlavningen. Her ligger Adam personligt også på tredjepladsen efter Gordon Ramsay og Jamie Oliver. Han mener også selv, at hans rolle forpligter.

– Jeg var egentligt ikke klar over, at jeg lå på tredjepladsen. Det er jeg beæret over, siger han og tilføjer:

– Jeg forsøger at udbrede madspilds-­budskabet alle de steder, jeg kan. Både i ’Spise med Price’, andre madprogrammer og på min egen Instagram, hvor jeg viser, når jeg mikser rester og forvandler dem til nye måltider for at inspirere, siger Adam.

Han er også ambassadør for organisationen Stop Spild Af Mad, Danmarks største bevægelse mod madspild. Det faldt ham hel naturligt at sige ja, men først da han gik ind i projektet, gik det op for ham, hvor stor en kamp der er at kæmpe.

– Da jeg for alvor begyndte at blive opmærksom på madspild, kom det bag på mig, hvor meget vi faktisk smider ud i Danmark. Vi smider en fjerdedel ud af det, vi køber. Det er jo helt vanvittigt! Udbryder Adam.

Han ser mange gode initiativer fra unge mennesker, der skraller og viser problemet med absurde mængder god mad i store affaldscontainere frem på sociale medier.

– Det er så sejt med unge mennesker, som henter nedfaldsfrugt og bringer det til et ­mosteri. Det skal vi have mere af. Ligesom med delebiler, kunne man have portaler, hvor man ­deler hvis man har frugttræer eller lignende med overskud, man ikke får spist, foreslår han.

– Men det er ikke nok, at privatforbrugere gør noget. Jeg efterspørger mere debat og ville ønske, at man fra politisk side tænkte emnet igennem igen, når nu vi har en voldsom klimakrise.

Politisk gentænkning

Ét af de områder, Adam mener, politikerne bør gentænke, er reglerne for madspild i ­restaurationsbranchen.

– Første side i kokkehåndbogen er, at du ikke skal smide mad ud. For du skal have så meget som muligt indtjening ud af dine udgifter. Problemet er det, der kommer ind på bordet og bliver serveret for gæsterne for eksempel kuvertbrød. Selvom der er en hel kurv med brød, som ikke er rørt, må vi selvfølgelig ikke servere det igen. Men det kribler i mine fingre for at finde en måde at undgå at smide det ud, siger han.

Han har lige siddet til bestyrelsesmiddag på restaurant Brdr. Price, hvor nye bud på ­retter til sharing plates skulle testes. Der var mange rester tilbage, så Adam hev fryse­bokse frem.

– Jeg ved godt, hvad der sker med maden, når den kommer tilbage til køkkenet, og jeg valgte selv at redde den. Så har jeg spist det til frokost og til aftensmad. For mig er det vanvid at gøre andet. Det griber i mit hjerte, siger han.

Han er godt klar over, at der er fødevaresikkerhed, som skal overholdes. Det er han kun enig i. Alligevel vil han gerne rykke lidt ved de kompromisløse regler.

– Vi har et antal hjemløse, som kan få forsødet tilværelsen, hvis de får rester af mad, som har fået kærlighed og er lavet på gode råvarer. Jeg siger ikke, at de skal have mad, andre har spist af, men man kunne jo godt arbejde på en løsning her, siger Adam.

Forpligtende livsnyder

Mange kender Adam og hans storebror James som livsnydere med sloganet ”rigeligt smør”, så hvordan hænger det sammen med madspild? Ifølge Adam er det et gensidigt forpligtende forhold.

– Jeg elsker god mad og gode råvarer, det er min hobby, mens andre bruger penge på en fancy cykel. Når du bruger mange penge på et ordentligt stykke fisk eller fjerkræ, er det tosset at smide det ud. Det hænger sammen for mig, at jeg spiser godt og derfor også passer på råvarerne, siger han og ­kommer med et eksempel på, hvordan ­madconnaisseuren og madspildsaktivisten er uadskille­lige:

– Jeg har lige været på jagt med nogle kammerater, hvor vi alle havde købt varer ind til at lave mad fuldstændig ukoordineret. Det var som ’Vis mig dit køleskab’. Der er det sjovt for mig, hvordan vi kan kombinere varerne og trylle lækre retter frem, hvor vi også har rester til de næste dage.

“Der er mange, der siger, at de ikke har tid til at forberede mad, men i virkeligheden ender du med at spare tid i hverdagen”

Omtanke i en travl hverdag

Men når nu ingen-madspilds-disciplinen ­virker så nem for Adam, hvorfor er der så fortsat så overvældende mængder af mad­varer i samfundet, som havner i skraldespanden. Adam mener, at svaret ligger i en forkælet tilgængelighedskultur.

– Der er husmordiscipliner, der er gået tabt, som vi ikke længere ved, hvordan man gør. I gamle dage kunne man ikke bare lade frugt og bær ligge og rådne på jorden. Der henkogte man dem og lavede dem til marmelade og sylt, som man kunne bruge hen over vinteren. Man tog naturens råvarer alvorligt og passede på dem. I dag går vi i blinde, fordi vi ved, at supermarkedet har alt. Vi bliver sure, hvis ikke vi lige kan få et bud med mad klokken 23:15. Vi har glemt, hvordan man passer på ting, siger han.

En anden udfordring, Adam ser, er travlhed. Et livsvilkår i dag.

– Både mor og far arbejder til sent, henter i institutionen i sidste øjeblik, og så skal det gå stærkt med at nå ned og handle på vejen hjem. Når du løber gennem supermarkedet med trætte unger på armen og kaster noget tilfældigt ned i vognen, inden du stresset skal bikse det sammen til noget spiseligt i køkkenet, bliver det bare aldrig godt, siger han.

Adam står selv for indkøbende derhjemme. Det er nærmest blevet en sport. Han går på jagt efter tilbud og varer, der er tæt på ­udløbsdato, og så planlægger han ugen, så alt bliver brugt. I kombination med det overvældende forråd i fryseren. I julegave sidste år forærede han sig selv en vakuumerings­maskine, som suger alt luften ud og forlænger holdbarheden på resterne.

– Det kan være en kæmpe hjælp at lave store portioner i weekenderne, hvor man inddrager ungerne. Det ved jeg som familiefar. Lav klassiske og nemme retter som boller i karry, lasagne og dejlige simreretter. Så har du altid noget i fryseren til de travle hver­dage, hvor der ikke er tid og overskud til at lave mad, siger Adam og tilføjer:

– Der er mange, der siger, at de ikke har tid til at forberede mad, men i virkeligheden ender du med at spare tid i hverdagen.

“Man tog naturens råvarer alvorligt og passede på dem. I dag går vi i blinde, fordi vi ved, at supermarkedet har alt”