Dine behov eller andres?

Flad for energi, trist – og måske en anelse bitter? Det er nogle af tegnene på, at du ikke har lyttet til dine egne behov. Måske sætter du andres behov før dine egne uden at tænke nærmere over det. Af ren og skær vane. Lær at mærke, når du overskrider din egen grænse, find balancen og forebyg stress.

Hvem nyder ikke at være vellidt, blive takket og rost? Prisen kan dog blive for stor.

Som medlem af flinkeskolen undgår du måske konfrontationer eller kritik, men reelt køber du dig bare lidt tid, indtil du igen må bøje af. Selvom du i situationen er rigtig god til at finde argumenter for fordelene ved at undgå konflikter, vil ulemperne indhente dig.

Der er noget, du må indse. Der er stor forskel på at være vellidt og at blive respekteret. At være vellidt kræver i de fleste tilfælde, at du er ’nem’, At blive respekteret kræver, at du tager din plads, også selv om det er ubelejligt for andre.

Når du løbende tilsidesætter dine egne behov og standpunkter, vil du på et tidspunkt løbe tør for overskud at dele ud af. Her vil irritationen, bitterheden eller vreden stikke sit grimme hoved op. Netop derfor vil konflikterne typisk trænge igennem i en presset situation.

Teamplayer eller egoist

Som demokratisk samfund har vi en tendens til at fremhæve det fine i at være en teamplayer, der ofrer sig for fællesskabet. Uanset hvor ædelt det kan virke, er det imidlertid sjældent teamplayeren, der kommer længst med hensyn til selvtillid, karriere, økonomi eller bare ren bekvemmelighed.

Prioriterer du derimod dine egne behov og ikke er bleg for at stå ved det, vil du måske ikke være lige så vellidt, men til gengæld mere tydelig som person. Alene i kraft af din fremtræden er andre mere tilbøjelige til at lytte til dig og få øje på dig, når der eksempelvis skal forfremmes, gives lønforhøjelse eller andre fordele.

Som et menneske, der er vant til at veje sit eget værd ud fra, hvor meget du gør for andre og prioriterer den gode relation, kan det føles decideret ubehageligt at fremhæve sig selv og måske komme til at sætte andres interesser til side.

Hvad koster det dig?

Udfordringen ligger på sigt i at gøre sig stærk for den kritik – eller bare skuffelse – som du kan blive mødt med, når du ser bort fra andres forventninger og gør det, du selv har lyst til eller føler behov for. Hvordan kan du ruste dig mod de negative reaktioner? Hvordan kan du tøjle den samvittighed, som hele tiden hvisker dig i øret, at ”jeg kunne da også bare give efter, det koster mig da ikke så meget…”?

Hvis du fyldes af energi og glæde ved at være hende/ham, alle går til og får støtte fra – og du ikke brænder ud på det – så er alt godt. Men hvis du af og til eller ligefrem jævnligt føler dig overbelastet efter at have leveret af din tid, dine kræfter og dit engagement, så er det tid til selvransagelse.

At mærke grænsen

Før du overhovedet bliver i stand til at sige fra og i hvert fald nogle gange sætte dig selv først, skal du imidlertid opøve din egen bevidsthed om, hvornår du lader din grænse blive overskredet. Undersøge, hvornår får du mindre ind, end du giver ud.

Det kan være rigtigt svært at mærke, hvornår energiregnskabet balancerer. Da årsagen til din oplevelse af generel træthed kan være svær at spore, skal du holde øje med dine mere specifikke følelser og reaktioner som sløvhed, modløshed, irritation, vrede, svært ved at falde i søvn på grund af tankemylder og diskussioner med dig selv om, hvad der er rigtigt/forkert, rimeligt/urimeligt og så videre.

Forebyg stress

I bund og grund er denne træning i at mærke din egen grænse en måde at forbygge stress på. Det er helt logisk, fordi når du påtager dig mere, end du kan magte ved eksempelvis at levere ud og få for lidt tilbage, så skaber du en mangelsituation hos dig selv.

For at finde den rette balance for dig skal du forsøge at tage din indre dialog væk fra dit hoved og gøre den synlig for dig selv. Du kan for eksempel skrive dine tanker ned eller tale med en ven eller en professionel. Forestil dig styrken i at vide præcist, hvad du ønsker. Forestil dig, at du genkender tegnene, så snart du bevæger dig væk fra sporet. Dette er målet.

Vejen derhen kan føles lang, men her må du huske, hvor længe du har været om at grundlægge din vane med at tilsidesætte dig selv.

Prøv en dilemma-leg

Du kan lege den selv, hvor du skriver løsninger ned, eller du kan invitere venner og familie med i legen. Det kan inspirere til nogle spændende samtaler om, hvordan vi kan sætte grænser, handle på vores behov og i det hele taget få brikkerne i vores relationer til at gå op.

Dilemma 1: Ønskejobbet

For fem år siden skiftede Rosa job, fordi der på den tidligere arbejdsplads ikke var udviklingsmuligheder nok for hende. I hendes nuværende job har hun to gange søgt interne lederstillinger, men er blevet forbigået. I stedet er der blevet ansat to mandlige kolleger, som hverken er mere erfarne eller uddannede end hun. Rosa har gjort chefen opmærksom på, at han ikke honorerer den udviklingsplan, de lagde i forbindelse med ansættelsen. Chefen har sagt, at hun ikke har været den oplagte kandidat og givet vage forklaringer herpå. Der er pt. ingen kvindelige ledere i virksomheden, selvom over halvdelen er kvinder i virksomheden. Flere kolleger har anerkendt hende for både hendes dygtighed og fleksibilitet. Hvordan kan Rosa få den stilling, hun ønsker og fortjener?

Dilemma 2: Fritid og ansvar

Peter har i mange år været frivillig træner i den lokale fodboldklub, og nu er hans drengehold rykket op. Det kræver flere kampe længere væk, og Peter kæmper med at få forældrene til at skrive sig på kørelisten. Stort set hver gang må han ringe rundt dagen før og tigge forældre om at tage en tjans, og ofte får han en lang forklaring om, at den øvrige familie skal noget, der ikke kan aflyses, og/eller at de kun har én bil. Han har forsøgt selv at fordele turene mellem forældrene, hvilket gav en masse brok og flere gange medførte, at drengene meldte fra til de respektive kampe, hvor deres forældre skulle køre. Hvad skal Peter gøre?

Dilemma 3: Den gode veninde

Tilde er mor til to børn på 2 og 5 år og bor sammen med sin mand Kristian. Han har fået sit drømmejob som leder for en mindre virksomhed og kommer ofte sent hjem fra arbejdet. Det betyder, at Tilde har været nødt til at framelde sig det gymnastikhold, hun har fulgt og i stedet tager alene i fitness, når der opstår en mulighed for det. Tilde arbejder som lærer og er gået ned på 32 timer om ugen for at få enderne til at nå sammen. Hendes bedste veninde ligger i skilsmisse og har et stort behov for at snakke. Hun kommer forbi et par gange om ugen, når hun ved, at Tilde er kommet hjem. I de fleste weekender ringer hun og søger trøst. Tilde vil gerne lytte og støtte, men ungerne bliver urolige, når veninden er der, og Kristian bliver irriteret, når Tilde taler i telefon med veninden i længere tid ad gangen. ”Kan du ikke prøve at være lidt mere nærværende,” siger han. Tilde føler, at hun bliver hevet i fra alle sider – veninden, manden og selvfølgelig børnene. Hvordan kan Tilde tage bedre vare på sine egne behov?