Dyrk svampe for smag og sundhed

Mon ikke, at mange af os nyder, når svampesæsonen er i gang, hvad enten vi smutter i skoven og leder, køber dem i supermarkedet eller hos grønthandleren. Svampe har flere fordele og én af dem er den skønne, intense umami-­smag. Den kender vi også i kødet.  Svampe er da også næsten lige så meget kød, som de er ­noget andet. De kan nemlig ikke placeres i planteriget, fordi de ikke benytter fotosyntese til at producere kulhydrater, men i stedet optager kulhydrat fra andre organismer. Samtidig indeholder svampe både kollagen og­ ­flere vitaminer, som normalt udelukkende er forbundet med dyreriget. De kan også være rige på D-vitamin, hvis de har vokset i sollys. I nutidens biologi bliver de organiseret i deres eget svamperige, som hverken er plante- eller dyrerige.

Fyldt med sunde stoffer

De smagfulde svampe er rige på kostfibre, fedtfattige og protein­rige på linje med bønner og ærter. Blandt de essentielle næringsstoffer kan nævnes flere af de vigtige B-vitaminer (især B2, B3 og B9), ligesom svampe er rige på mineraler. Det gælder især kobber, jod, kalium og selen.

Samtidig giver svampe dig en masse antioxidanter, og de har en god indvirkning på dit stofskifte og immunforsvar. Det skyldes blandt andet et stort indhold af de såkaldte betaglukaner, som også er kendt for at stimulere en sund kolesterolbalance.

Du skal dog være opmærksom på svampes indhold af stoffet phenylhydrazin, som findes i  de rå svampe, men som bliver uskadeliggjort, når svampene er ristet eller på anden måde varmet op. I sin rå form anses phenylhydrazin for kræftfremkaldende, så derfor skal du begrænse dit indtag af især rå champignon.

Udover at være både smagfulde og sunde kan du tilberede dem på flere måder og lade dem indgå i mange forskellige retter. Eksempelvis riste dem let og nyde det særlige bid på et ristet stykke brød, som tilbehør eller i den sovs. De kan også blendes let tilberedte og bruges i en ­vegetarisk ret for at tilføre den særlige umami-smag.

Gør det selv!

Din trin-for-trin plan!  

Der er flere måder at dyrke egne spisesvampe på. Du kan købe en færdig Groblok, som består af en substrat-blok, hvor du blot skal skære hul i posen og bruge en vandforstøver. I løbet af en uge kan du høste dine første spisesvampe.

Du kan også anskaffe dig et kit sæt, som kan bestå af en boks eller pose plus det substrat, svampene skal vokse i samt en portion mycelium. Mycelium kan bedst sammenlignes med svampens frø/rødder.

Derudover kan du opdyrke dit eget mycelium på basis af svampe, du har købt hos grønthandleren, og dyrke dem i en brugt skyr-bøtte eller mælkekarton.

I alle tilfælde – især i det sidste – skal du være meget opmærksom på hygiejnen. Ellers risikerer du at stimulere andre svampe som mug og bakterier sammen med dine svampe. Så vær grundig med håndvask og skoldning eller afspritning af de redskaber, du bruger.

Prøv at hjemmedyrke østershatte

Læg ud med østershatte, for de kan vokse hurtigt og er nøjsomme, når det handler om behov for lys og næring. Og hvis du giver dem lidt opmærksomhed, kan du hurtigt få et flot resultat. Du kan købe mycelium i webbutikker (senere får du måske mod på at fremdyrke dit eget) og dyrke dem i bundstrøelse fra dyrehandlen. Den slags man bruger til kaniner og andre gnavere. Det har den fordel, at det allerede er varme­behandlet og renset for urenheder. Som ekstra gødning kan du bruge frisk kaffegrums (maks. 15 % af blandingen). Benyt for eksempel en brugt bøtte fra skyr eller lignende, som du rengør meget grundigt, eller en stor frysepose.

Sådan gør du

Start med at skære et par huller i hver af bøtterne. Hullerne kan have en diameter på 1-2 cm. Sæt et stykke åndbar tape over hullerne. Bland strøelse og kaffegrums med mycelium. Brug gerne plastikhandsker.

Tilsæt vand i et blandingsforhold. Eksempelvis 400 g strøelse + kaffegrums – 100 g mycelium – 7 dl vand. Blandingen skal trykkes godt ned i bøtten eller klemmes sammen i posen, så der ikke er luft i, når du sætter låget omhyggeligt på eller binder knude på posen. Hvis du bruger en pose, skal du skære åndehullet til sidst (en revne på 5-10 cm med åndbar tape over).

Herefter skal bøtten stå for sig selv i et par uger ved stuetemperatur. Den må ikke få direkte sollys, men behøver ikke stå i komplet mørke. En kælder, et soveværelse og måske under sengen fungerer fint.

Efter 2-4 uger kan svampene vokse ud af hullerne. Når de første små svampe viser sig, skal du være flittig med din vandforstøver. Gerne flere gange dagligt. Herefter kan det gå temmelig hurtigt, og du fortsætter med at holde dem fugtige. Når kanten på østershattene begynder at vende opad, kan klasen høstes ved at dreje den af. Svampene er ­spiseklare! Nogle gange kan der vokse en ny por­tion svampe fra bøtten eller posen, men det er mere effektivt at starte forfra. God fornøjelse.