Når stress sætter sig i håret

Måske bliver du ind imellem bekymret over en udpint hestehale og lidt for mange hår i børsten. Så kan det være godt at vide, at der typisk er gode forklaringer – eksempelvis stress. Lige så vigtigt er det at kende viften af løsninger. Læs med, når vores skønhedsekspert går i dybden med stressplaget hår.

Stress bliver betragtet som en folkesygdom, som en del af os har mærket til på en eller anden måde. I kroppen, i søvnen, i humøret og for nogle også i håret. Hårtab er nemlig en hyppig, men overset, konsekvens af længerevarende fysisk og psykisk belastning. Den type hårtab kaldes telogen effluvium, og den opstår, når kroppen reagerer på stress ved at sende flere hårstrå end normalt i hvilefasen. Resultatet? Hår i børsten, i afløbet og måske et kig i spejlet, der føles lidt mere sårbart end før.

Ifølge Lars Skjøth, forsker og grundlægger af Hårklinikken, er det især den markante og langvarige stress som for eksempel arbejdspres, sygdom i familien eller et dødsfald, der kan udløse hårtab.

– Stress kan påvirke kroppens hormoner og få mere testosteron til at blive omdannet til DHT, som er et hormon, der kan give hårtab. DHT angriber hårsækkens celler, hvilket resulterer i miniaturisering. Det dækker over, at håret vokser i kortere tid og hurtigere falder ud.

Lars Skjøth forklarer, at under stress stiger produktionen af kortisol, kroppens stresshormon også, og det påvirker dermal papilla-cellerne i hårsækkene. Disse celler fungerer som dirigenter, der blandt andet styrer hårets livscyklus – hvornår det vokser, hviler og falder ud. Blandt andet udskiller de GAS6 (Growth Arrest-Specific 6) som er et protein, der spiller en rolle i celleoverlevelse, vækst og regeneration.

– Når stress påvirker disse celler, kan vækstcyklussen blive forstyrret. Det betyder, at hår, som egentlig var midt i en sund og lang vækstfase, pludselig ryger over i hvilefasen og falder ud. Hvor cirka 10 procent af håret normalt er i hvilefasen, kan tallet ved telogen effluvium stige til 30–50 procent.

Både følelsesmæssig og fysisk stress kan forstyrre kroppens hormonbalance og sætte hårvæksten ud af kurs

Flere årsager til hårtabet

Hårtab kan skyldes mange ting, og hvis du for eksempel søger hjælp hos en professionel behandler, vil man typisk lægge ud med at finde den eller de sandsynlige årsager til hårtabet. På Hårklinikken tager man billeder af hårbunden i et specielt lys og vurderer både livsstil, kost og stressniveau.

Der kan være nogle genetiske og hormonelle forhold, men derudover arbejder klinikken også med faktorer som inflammation i hårbunden, hvor immunforsvaret kan angribe hårsækkene. Plus oxidativ stress, som skaber ubalance i kroppens celler og kan skade hårsækkene og endelig mangel på næringsstoffer, hvor selv mindre mangler kan føre til hårudtynding. På denne baggrund er det muligt at tilrettelægge en individuel behandling.

Ifølge Lars Skjøth kan alle opleve et stressrelateret hårtab, men statistisk set rammes kvinder oftere end mænd. Det kan skyldes, at kvinder generelt tager flere bekymringer på sig og i højere grad påvirkes af hormonelle udsving. Eksempelvis har kvinder i den fødedygtige alder perioder i deres cyklus, hvor de er mere sårbare. Det gør dem også mere udsatte for stresspåvirkning og dermed hårtab.

Det er godt at vide, at kortvarig stress i sig selv ikke er farlig. Faktisk styrker den immunforsvaret. Men når stress bliver en konstant følgesvend, begynder kroppen at reagere.

– Du udvikler mindre sunde vaner, sover dårligere, føler dig træt, mister fokus og dermed kan dit hår ændre sig. Det ene øjeblik er håret glansfuldt og fyldigt, og få dage efter ser det fladt og livløst ud. Mange oplever, at hestehalen føles tyndere, eller at der bliver mere synlig hårbund og skilning. Det er kroppens måde at sige fra på. Typisk opstår hårtabet to til tre måneder efter en stressende periode.

Det tager tid, før håret vokser igen

Hvis dit hår har været under pres, går der ofte flere måneder, før du ser ny hårvækst. Hår vokser langsomt, så du skal være tålmodig. Men selv små, sunde ændringer i din hverdag kan gøre en stor forskel. Spis god og nærende mad, bevæg dig lidt hver dag, og vær blid både ved dit hår og dig selv. Det betaler sig, og dit hår vil stille og roligt blive stærkere igen.

Hjælpen findes

Ved arveligt hårtab også kaldet androgenetisk hårtab spiller gener og hormoner hovedrollen, forklarer Lars Skjøth. Her kan man ikke ændre den genetiske disposition, men det er muligt at påvirke de hormonelle mekanismer og dermed reducere hårtabet. Endnu vigtigere er det, at det er muligt at påvirke hårsækken lokalt og afværge det angreb, som finder sted, så hårvæksten kan vende tilbage til det normale.

– Når det gælder stressrelateret hårtab, kommer vi ikke udenom epigenetik. Det handler om, hvordan vores livsstil såsom kost, søvn, bevægelse, stress påvirker måden, vores gener udtrykkes på. Vi har brugt over 20 år på at forske i, hvordan epigenetiske faktorer kan påvirke hårets sundhed. Det er ikke kun arven, der tæller, men også hvordan vi lever med den.

Der findes ikke ét klart svar

Til gengæld er det ikke muligt at sige, hvordan en behandling og eksempelvis ændring af livsstilen begynder at virke. Det afhænger af, hvor længe og hvor voldsomt stressen har stået på. Men ifølge Lars Skjøth er behandlingstiderne blevet markant kortere de seneste år.

– Da vi begyndte for over 30 år siden, forventede vi resultater efter seks måneder. I dag ser vi ofte synlige forbedringer allerede efter én til to måneder. Dog ser vi også mange kvinder, som egentlig ikke har et reelt problem. De har måske haft et midlertidigt hårtab, men hvor håret nu vokser normalt igen. De bliver sendt videre med beroligende råd og måske lidt hjælp til at styrke håret yderligere.

Undgå hårtab – Læs mere her

Inspiration til hårpleje – Læs mere her