Sådan holder du hjernen frisk

Hjernen er en del af kroppen, og derfor handler hjernesundhed om meget mere end den øverste etage. Kroppen er en helhed, hvor alt påvirker hinanden, og derfor har din livsstil også en central betydning for din hjerne. Er din plan at give hjernen højeste prioritet, kræver det, at du tager et samlet kig på dine vaner i hverdagen. Vi guider dig igennem.

Hvert eneste millisekund behandler og sammenkører hjernen tusindvis af informationer modtaget fra kroppen og sanserne. Dette med formålet at regulere det indre miljø og alle bevægelser i den ydre verden. Hjernen rummer tillige sindet og personligheden. Derved bliver hjernen det eneste organ, som enten ikke er uundværligt, kan transplanteres eller har en funktion, som i en vis grad kan substitueres med medicin eller anden terapi.

At tage vare på hjernen og sindets sundhed må derfor være højeste prioritet. Dette kræver dog, at der kigges på mere end blot den øverste etage. For kroppen er en helhed, hvor alt påvirker hinanden.

Mange har desværre stadig en forståelse af, at hjernen er en afkoblet del af kroppen og derfor ikke påvirkes så kraftigt af livsstilen. Det kunne ikke være mere forkert. Hjernen er dybt afhængig af, hvordan du lever dit liv på alle planer. Et nyt studie, hvor forskerne undersøgte mikroplastik koncentrationen i kroppen hos afdøde mennesker bekræfter desværre dette. I alle organer var der en gevaldig øgning i antallet af mikroplastikpartikler, men
det værste sted var i hjernen og særligt frontallappen. Hjernen går altså ikke fri af påvirkning fra miljøet. Stort set alt, hvad der kommer ind i dig, ender i kontakt med hjernen enten direkte eller indirekte.

Livsstilen påvirker

I dagens Danmark lider næsten 100.000 mennesker af demens og en stigning forventes over de næste år. Kvinder rammes i lidt højere grad end mænd. En del af forklaringen er den længere gennemsnitlige levetid. Derudover ser blandt andet hormonelle faktorer ud til at have en betydning.

Uanset om du er kvinde eller mand, har videnskaben de seneste år kommet frem til flere ting, du selv kan gøre for mindske risikoen for at udvikle sygdommen. Det anerkendte medicinske tidsskrift ’Lancet’ udgav i 2024 en rapport, hvor kommissionen konkluderede, at 50 procent af alle demens tilfælde kunne forebygges.

Følgende 14 faktorer øger risikoen og må adresseres: Høretab, synstab, højt blodtryk, højt LDL-kolesterol, overvægt, diabetes, fysisk inaktivitet, depression, social isolation, rygning, alkohol, luftforurening, traumatiske hjerneskader og et lavere niveau af uddannelse. Sådan lidt kasseagtigt og forsimplet handler faktorerne således om at bibeholde velfungerende sanser, en sund metabolisme og vægt, et godt socialt liv, undgå velkendte toksiner og at passe på hovedet.

Hvor Lancet-studiet har konkluderet, hvad der særligt øger risikoen for demens, har de i et kinesisk studie undersøgt, hvilke livsstilsfaktorer som bedst bevarer den kognitive funktion. I studiet fulgte forskerne 29.000 mennesker i 10 år for at undersøge effekten af følgende livsstilsfaktorer: fysisk aktivitet, diæt, kognitive aktiviteter (skrive, læse, spille kort og så videre), social kontakt, rygning og alkohol. Ved studiets start blev det målt, om deltagerne var bærer af en genvariant APOE4, som øger risikoen for demens. Fem gange i løbet af undersøgelsen gennemgik alle deltagerne desuden neuropsykologiske test og indberettede selv deres livsstil. Konklusionen efter 10 år var, at en sund kost havde den stærkeste beskyttende effekt på hukommelsen. Kosten blev vurderet ud fra hyppigheden af indtag af følgende fødevarer: Frugt, grøntsager, fisk, kød, mælkeprodukter, æg, bønner, nødder og te. En sund kost blev karakteriseret ved en høj diversitet, hvilket indebar regelmæssigt indtag af en bred vifte af fødevaregrupper. Især frugt og grøntsager.

Efter kost havde livsstilsfaktorerne størst beskyttende effekt i denne rækkefølge: kognitiv aktivitet, fysisk aktivitet, social kontakt, at være aldrig-ryger og aldrig at drikke. Mennesker med en APOE4 genvariant havde generelt en hurtigere nedgang på hukommelsen, men en sund livsstil sænkede tempoet på denne. Generelt havde dem med den mest favorable versus gennemsnitlige livsstil 90 procent versus 30 procent mindre risiko for at udvikle demens sammenlignet med den gruppe, som havde den dårligste livsstil. Studiet skal selvfølgelig tolkes med et gran salt, da det bygger på observation og selvrapportering af livsstilsfaktorerne.

Læs mere om 3 stærke strategier af Maria Langbak her