Snup en regnorm og undgå snot

Vidste du, at der foregår en revolution i baghaven, i skovbunden og i sand­kassen, når dit barn roder rundt, bliver beskidt, får jord under neglene, og når noget af det ryger i munden. Det viser sig nemlig, at det, vi tid­ligere troede var vigtigt – at holde børn klinisk rene og bakteriefrie – faktisk
er en bjørnetjeneste for deres immunforsvar og fordøjelse.

I disse år har mange børn udfordringer med immunforsvaret og fordøjelsen. Det ser vi i form af forstoppelse, ondt i maven, hyppigt snot, eksem, allergi, ­øreproblemer, forstørrede polypper med mere. Derfor har vi faktisk brug for en slags revolution, der hjælper med at genskabe balancen i børns kroppe – så
vi ikke symptombehandler i mÃ¥ned efter mÃ¥ned med eksempelvis afføringsmiddel, dræn og hormoncreme. 

Ny forskning bekræfter det, vi kalder ’hygiejne-hypotesen’. Det gør ikke ­noget, at børn roder i jorden og bliver ­beskidte. Tværtimod. Naturens bakterier er nødvendige for at skabe robuste børn. Derfor kan du med fordel kan sænke ­barren for hygiejnen. Særligt, når du er derhjemme.

Barnets indre naturskov

Inde i dit barns krop – især i tarmen – lever milliarder af mikroorganismer. Sammen danner de det, vi kalder mikrobiotaen. Tænk på den som en slags indre naturskov. Jo mere varieret og rig den er, jo stærkere er barnets sundhed.

En sund mikrobiota er kendetegnet ved mangfoldighed – altså mange forskellige typer af bakterier, svampe og mikrober, der arbejder sammen om at styrke immunforsvaret, hjælpe fordøjelsen, producere vitaminer og holde betændelsestilstande nede. En fattig eller ubalanceret mikrobiota derimod er blevet sat i forbindelse med øget risiko for blandt andet infektioner, allergi, astma og kroniske maveproblemer.

Mikrobiotaen formes allerede under fødslen og pÃ¥virkes af alt fra kost og medicin til livsstil og miljø. Én af de vigtigste – og ofte oversete – faktorer er kontakt med naturen. NÃ¥r børn leger i jord, klatrer i træer, kæler med hunde og spiser gulerødder med lidt jord pÃ¥, bliver deres tarmbakterier styrket af naturens mikrober. Det er netop den form for ’snavs’, som kroppen skal bruge for at lære at holde sig rask. 

Naturen er immunforsvarets bedste legekammerat

Naturen skaber modstandskraft

Et studie fra 2020 støtter op om dette budskab. I Finland lavede forskere et eksperiment, hvor de lagde skovbund ud i børne­havers legepladser og lod børnene lege frit i det i én måned. De fandt en markant øget diversitet i børnenes tarmmikrobiota og en forbedring i deres immunmarkører. Blandt andet højere niveauer af antiinflammatoriske cytokiner og en sundere balance i T-­cellerne – kroppens immunhær. Det betyder i praksis, at børn bliver mere modstandsdygtige over for infektioner og potentielt får lavere risiko for autoimmune sygdomme.

Et andet studie fra University of ­Colorado har også vist, at kontakt med mikroorganismer fra naturen stimulerer kroppens regulering af immunsystemet
– en slags indbygget træning, der hjælper kroppen med at lære forskellen på ven og fjende. På den måde kan man sige, at vi
er designet til at leve i tæt kontakt med naturen og ikke i en steril boble.

Bakterie-forskrækkelse 

Det moderne samfund har fået bakterieforskrækkelse. Vi spritter hænder, vasker legetøj og skifter tøj i ét væk. Selvfølgelig skal vi have fokus på hygiejne eksempelvis i forbindelse med sygdom og madlavning – men for meget rensning fjerner de mikro­organismer, som er afgørende for barnets udvikling.

Især i de første leveår formes barnets immunforsvar og fordøjelse af de bakterier, det møder. Tarmens mikrobiota spiller en central rolle for alt fra optagelse af næringsstoffer til regulering af inflammation. Hvis barnet ikke møder mikrober fra jord, dyr og andre børn, risikerer vi, at mikro­biotaen forbliver ensidig og skrøbelig og at barnet dermed bliver mindre robust. Forskning har blandt andet koblet lav ­bakterieeksponering sammen med øget risiko for astma, allergi, inflammatorisk tarmsygdom og endda type 1-diabetes.

Skru ned for hygiejnen 

Det handler ikke om at droppe al hygiejne. Det handler om at kende forskel. Skrap ­hygiejne har selvfølgelig sin plads – især i situationer, hvor der er høj risiko for smitte eller svækket immunforsvar. På hospitaler, plejehjem og i hjem med sygdom er skrap hygiejne, håndsprit og rengøring absolut vigtigt. Det samme gælder, når mange børn deler mad – når 20 små hænder ­rækker ned i samme skål med gulerødder i børnehaven er god hygiejne som smittebryder både sund fornuft og omsorg for fællesskabet.

Men når I er derhjemme, og når alle er sunde og raske, så skru endelig ned for ­hygiejnen igen. Der må gerne være lidt jord under neglene, en gulerod spist direkte fra køkkenhaven og et kys fra hunden, inden I sætter jer til bords. I de trygge, nære ­omgivelser kan barnets immunforsvar ­netop øve sig og blive stærkere. 

Kilder: 

Roslund et al., Science Advances, 2020, Lowry et al., Frontiers in Psychology, 2016 – Microbial Old Friends Hypothesis, Hanski et al., PNAS, 2012 – Biodiversity and allergies, Fall et al., JAMA Pediatrics, 2015 – Pets and allergy risk in children.