Spiser du mad, der reelt er mad? 

I en verden, hvor alt helst skal gå hurtigt og være nemt, har de ultraforarbejdede fødevarer fået lette kår. Dette med en bekymrende slagside set fra et helbredsmæssigt synspunkt. For mad, der ikke er mad, men i stedet er sammensat af fødevarelignende substrater, syntetiske molekyler, sukkervarianter, dårlige vegetabilske olier og salt giver i sidste ende ubalancer i flere afgørende systemer i kroppen.  

Forskellige grader af forarbejdning 

Mange er desværre slet ikke klar over denne påvirkning og er samtidig forvirrede over, hvad forskellen på råvarer, forarbejdede og ultraforarbejdede fødevarer er. Lad os derfor starte der.  

I Brasilien har man udviklet et værktøj til at inddele fødevarer ud fra deres for­arbejdningsgrad. Den kaldes for Nova klassifikationen og indeholder fire kate­­-go­rier opdelt efter arten, omfanget og ­formålet med ­industriel forarbejdning.  

Gruppe 1 er det mest naturlige og i modsætning hertil er i gruppe 4 for de ­ultraforarbejdede fødevarer (UFF). Mange bliver overrasket over, at det meste brød, der købes i dagligvarebutikkerne, er ultraforarbejdet. Det vil sige, at firmaet har ikke bare gjort ’for–arbejdet’ og blandet vand, gær, mel og salt og efterfølgende bagt det. I stedet er bagsidens liste og dermed brødet fyldt med flere E-numre og stoffer med mærkelige navne.  

Konsekvensen af ultraforarbejdet mad 

I UFF (de ultraforarbejdede fødevarer) har de syntetiske stoffer en funktion i forhold til produktets farve, konsistens, smag, udseende og holdbarhed. På hver sin måde kan ­disse stoffer påvirke den menneskelige organisme i en uhensigtsmæssig retning. Konserveringsstoffer er eksempelvis tilsat en fødevare for at holde mikroorganismer væk. Desværre stopper stofferne ikke med at virke, når de kommer ind i munden. I stedet har de potentialet til at påvirke mikroorganismernes antal og sammensætning i fordøjelsen. Kunstige sødestoffer kan have en lignende effekt på mikrobiomet. Samtidig har mange produkter et indhold af inflammationsfremmende stoffer herunder visse emulgatorer og farvestoffer. Man skal ikke have læst ret meget litteratur indenfor dette felt for at vide, at disse to faktorer kan medvirke til udviklingen af et hav af sygdomme.  

Du får altså tilført en masse kemi, når du indtager disse ultraforarbejdede fødevarer. Samtidig er indholdet af fibre og mikro­næringsstoffer såsom vitaminer, mineraler og phytonæringsstoffer mindsket. Oveni det er mange af fødevarerne afhængighedsskabende grundet et nøje sammensat indhold af fedt, salt og sukker arter.  

Et andet problem med de ultraforarbejdede fødevarer er den udtalte findeling af indholdsstofferne, hvormed de hurtig optages fra tarmen og ind i blodet. Det giver en større blodsukkerpåvirkning og en mindre mæthedsfornemmelse, hvorfor der nemt kommer flere kalorier indenbords end nødvendigt.  

Lige præcis dette konkluderede forskerne i et nyligt udført randomiseret, cross-over forsøg med ni mænd. I en uge spiste de ultraforarbejdede fødevarer. Dernæst en uge med en råvarebaseret kost. Deltagerne tog 1,1 kg på i ugen med indtag af UFF.  Generelt spiste de hurtigere, tyggede mindre og spiste mere, når maden var UFF. I ugen, hvor deltagerne spiste UFF, fandt forskerne en stigning i levertallene og fedtstoffet triglycerid. Studiet er selvfølgelig meget lille og kortvarig, men resultaterne taler ind i det, som andre har konstateret.  

Såkaldte kohorteundersøgelser, hvor man følger grupper af mennesker i flere år, har fundet sammenhæng mellem indtaget af UFF og fedme, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol, hjertekarsygdom, kræft, ikke-alkoholisk skrumpelever, ­inflammatorisk tarmsygdom, kronisk ­nyresvigt, depression, demens, kræft og dødelighed af alle årsager.