Liv
Med alderen bliver huden ofte lidt mere slap. Det giver rynker, som enten opfattes som en forbandelse eller noget helt naturligt, som tilmed kan give ansigtet lidt mere karakter.
Hvis vi kigger på markedet for kollagenprodukter, kan det tyde på, at mange gerne vil udsætte aldringen. Bare lidt. Kollagen er et naturligt protein, der blandt andet findes i huden og gør den spændstig. Kroppen producerer det selv – og den skal bruge C-vitamin i processen.
Når kollagenniveauerne falder, ældes huden. Derfor er der et marked for kollagenpulver, som kan købes i såvel kosttilskud som til drys på surmælksprodukter.
Evidensen for en virkning på huden, hvis morgenyoghurten indtages med et drys kollagen, er dog begrænset. Det er i sagens natur mere effektivt, hvis kroppen selv kan producere den kollagen, som huden har brug for. Dertil skal altså bruges masser af C-vitamin.
C-vitamin hver dag
Du skal have C-vitamin hver dag, da kroppen har svært ved lagre det vandopløselige vitamin. Til gengæld er vitaminet overalt. C-vitamin findes især i frugter, bær og grøntsager – og selv fødevarer med et lavt C-vitaminindhold kan udgøre en vigtig kilde, hvis den daglige indtagelse er høj.
Blandt fødevarer med det de højeste indhold af C-vitamin finder vi hyben, havtorn, peberfrugter, persille og kål, især grønkål. C-vitamin nedbrydes af opvarmning, lys og ilt. Derfor er citrusfrugter en god kilde i vinterhalvåret, ligesom jordbær er en velsmagende kilde i sommerhalvåret.
Svær at overdosere
Fødevarestyrelsen anbefaler, at kvinder får mindst 75 mg C-vitamin om dagen, mens mænd bør få 95 mg. Du kan dog sagtens tage meget mere, og en langt højere dosis er ikke forbundet med risici af nogen art. Overskydende C-vitamin udskilles nemlig med urinen. Det er først, hvis du når op på et par gram, altså 2000 mg C-vitamin dagligt, at det kan medføre en lidt øget risiko for nyresten. Nogle mennesker tager sågar op mod 20.000 mg dagligt – som oftest i et forsøg på at nedkæmpe kræft.
Kosttilskud kan sikre nok C-vitamin
Hvis du vil supplere med et kosttilskud, kan C-vitamin fra Pharma Nord være et godt bud. Det indeholder 750 mg syreneutralt C-vitamin, som er skånsomt ved maven. Det er desuden produceret under farmaceutisk kontrol. Det betyder blandt andet, at de færdige kapsler er testet for det reelle C-vitaminindhold – og kroppens evne til at optage det.
Du finder C-vitamin fra Pharma Nord på apoteker, i Matas og helsekostforretninger.