Sund livsstil
Hvis er du allerede godt i gang eller har lyst til endnu mere, kan du springe på flere af de nedenstående
steps for grønnere kost.
Step 1: Økologi
En generelt grønnere kost er første skridt, og det næste logiske skridt er at vælge økologiske produkter. Fordelene er mange. Bedre dyrevelfærd, færre tilsætningsstoffer og E-numre, ingen GMO og øget biodiversitet. Der er omkring 30% flere dyre- og plantearter i og omkring økologiske marker samt fravær af syntetiske pesticider.
Vidste du?
Ifølge Fødevarestyrelsens Pesticidrapport fra 2023 er der fundet pesticidrester i 80% af konventionelt dyrket frugt, i
42% af konventionelt dyrkede grøntsager og i 19% af konventionelt dyrkede kornprodukter. Desuden er der særligt i udenlandsk frugt, grønt og kornprodukter fundet rester af flere forskellige pesticider.
Det er generelt bedre at vælge danske fødevarer end udenlandske, da indholdet af pesticidrester er lavere og generelt sjældent forskellige pesticider i samme prøve. Dog er indholdet for pesticidrester stadig 68% for frugt, 19% for grøntsager og 22% for kornprodukter i dansk producerede fødevarer.
Step 2: Afprøv nye råvarer
Tempeh er fermenterede bønner eller linser, der er presset sammen til en grov, fast masse. den kan steges, koges med i gryderetter eller tilberedes i ovn eller airfryer. Det er genialt som fyld i wraps, burger, pita og i salater. Fås naturel og med krydderier.
Tofu er fermenterede sojabønner, der er blendet og presset sammen til en masse. Tofu findes i en fast form, som kan bruges på samme måde som tempeh. Fås naturel og med krydderier. Tofu findes også som silken tofu, som er blødere. Den kan blendes og bruges som erstatning for æggemasse i tærter og i dressinger.
Seitan fremstilles af hvedemel, hvor stivelsen er vasket væk, hvilket efterlader den proteinholdige glutenmasse. Seitan kan bruges på samme måde som tempeh og tofu.
Pasta lavet på bælgfrugter som linser, sorte bønner og kikærter er en let måde at inkorporere flere bælgfrugter i maden. Det kan desuden tilføre ekstra protein til måltidet.
Teksturerede Vegetabilske Proteiner, TVP er tørret planteprotein. Det danske mærke Plant Mate producerer dette af ærter, hestebønner og solsikker i forskellige størrelser fra granulat til chunks, hvilket gør produkterne anvendelige i mange retter.
Step 3: Mere hjemmelavet
Læs mere om den grønne og bæredygtige hverdag her