Krop
1 Lions mane
EN SJÆLDEN SVAMP MED EN MILD SMAG AF SKALDYR
I traditionel kinesisk medicin er lions mane (Hericium erinaceus) traditionelt blevet brugt til at styrke milten, nære tarmen og som kræfthæmmende middel. Svampen siges at være nærende for de fem indre organer – lever, lunger, milt, hjerte og nyrer – og fremmer god fordøjelse, generel energi og styrke. Lions mane er også kendt for sin virkning på nervesystemet.
Forskning indikerer, at de sekundære stoffer erinaciner og hericinoner kan forbedre kognitive funktioner som hukommelse og koncentration. Derudover har de neurobeskyttende egenskaber, der kan reducere risikoen for sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom. Lions mane har også vist sig at være virkningsfuld i behandlingen af depression. Indholdet af betaglukaner og sekundære stoffer som flavonoider og polyfenoler i lions mane udøver antiinflammatoriske og antioxidante effekter, der styrker immunsystemet og kan reducere inflammation i kroppen
2 Chaga
EN VILDTVOKSENDE SVAMP MED EN MILD SMAG AF VANILJE
Chaga (Inonotus obliquus) har været brugt i traditionel medicin i århundreder til at modvirke leversygdomme, fordøjelsesproblemer, infektionssygdomme og kræft samt til at styrke kroppen generelt. Forskning tyder på, at indholdet af betaglukaner og et væld af sekundære stoffer har antiinflammatoriske, antioxidante og immunmodulerende virkninger.
Undersøgelser viser, at chaga-ekstrakt kan øge produktionen af cytokiner, som er vigtige for immunsystemets funktion. Desuden har nogle studier indikeret, at chaga kan bidrage til at reducere oxidativt stress, hvilket kan beskytte celler mod skader forårsaget af frie radikaler. Chaga er derfor en svamp med effekt på en bred vifte af sygdomme grundet dens antiinflammatoriske og immunstyrkende virkning.